[ Forside ] [ HNP Nyheder | Tagwall | Crew | Historie ]

HNP #3


Lokation: Hillerød Handelsskole, Danmark

HNP #3 blev det mest vellykkede af vores indtil videre 3 netparties. Dette skyldtes bl.a vores netværk og internetforbindelse hvor hastighederne var helt i top. Samtidig kunne vi bruge nogle erfaringer fra HNP #2 der viste, at det er en god ide at lave så meget som muligt i forvejen, så man ikke står og skal sætte en server op under partyet.

Netværket der kørte 1 Gbit på backbone og 100 Mbit ud til brugerne, var denne gang et af de hurtigste der kan fås på markedet, og nyprisen lå på ca. 1 million kroner. Internetforbindelsen var som sidst på 2 Mbit. Partyet lignede meget det forrige i opbygning, der var dog ud over netværket et par ting som var med til at give arrangementet det der manglede under HNP #2. På storskærmen kunne man hele tiden følge med i hvad der skete, samt få oplysninger om igangværende konkurrencers regler og deltagere samt meget andet. Dette blev styret af et program der var udviklet til formålet. Det betød at man kunne styre hvad der skulle være på storskærmen fra en anden maskine via playlists som det er kendt fra fx Winamp.

Vores døgnåbne kantine var med til at sikre en af de helt store succeser, nemlig hotdogs. På de fire dage arrangementet varede blev der solgt ca. 600 hotdogs, eller 4 pr. deltager, og samtidig blev der spist ca 170 pizzaer.

Da vi denne gang havde lånt et par store maskiner til servere, var det muligt at joine forskellige Half-Life- og Quake-spil. Dette benyttede ca 1/3 af deltagerne, så denne service vil blive udbygget til HNP #4. Under HNP #3 havde vi planlagt et nyt koncept, nemlig programmet HNP World. Meningen med programmet skulle være at folk fra deres maskine kunne tilmelde sig konkurrencer, se den opdaterede eventliste, chatte, bestille mad fra kantinen og meget andet. Vi havde dog ikke lavet en god nok betatestning, og da serveren der skulle trække programmet ikke viste sig at være stor nok, løb ideen lidt ud i vandet, dog kørte konkurrencetilmelding og et par andre features nogenlunde problemfrit i en revideret version af HNP World, der blev sendt ud.

En ting folk tilsyneladende ikke havde forventet var at strømmen kørte denne gang. Der var ikke et eneste nedbrud, og hver person havde hele 600 Watt til rådighed. Under sidste arrangement var konkurrencerne ikke godt forberedt. Det var der rettet op på denne gang, og stort set alle konkurrencer kørte perfekt. Der var nogle få undtagelser. Spil som Starcraft og Tiberian Sun drillede, da folkene bag tilsyneladene ikke har fundet ud af at IPX protokollen er død. På et så stort netværk volder IPX spil som regel problemer. Hvorfor der ikke er TCP/IP understøttelse i de to spil ved vi ikke, men en ting er helt sikkert. Hvis der ikke bliver rettet op på det til næste party er de spil ikke med i vores konkurrenceprogram. Vi finder det dybt latterligt, at programmørerne bag to så store spil ikke kan fuldende det og integrere TCP/IP!

Half-Life Counterstrike konkurrencen fik meget mere interesse end vi havde forventet og voldte os nogle problemer. Det var svært at få startet kampene, da man var så forsinket at præsentationen af de kreative konkurrencer blev udskudt til torsdag formiddag. Lydkonkurrencen forløb planmæssigt med et rekord stort antal deltagere, nemlig 22. Dette skyldes nok disse e-jay programmer der er kommet på markedet, og som gør det let at lave musik, da man bare skal samle nogle samples der er indspillet i forvejen. Det er dog svært at forbyde disse, da det kan være svært at kende forskel. Det var dog ikke nogle af e-jay numrene der lå i top 3 så vidt vi er orienterede. Musikken kan downloades her fra homepagen. Animationerne var bedre end sidste år, men vi savnede nogle flere indslag end de tre der var.

Til slut er der kun at kommentere vores servere som alle, bortset fra en, denne gang kørte FreeBSD 3.1 som operativsystem. De 3 maskiner brød ikke ned på noget tidspunkt, hvilket viser Unix potentiale overfor NT. Vores NT server, der kørte en applikation der ikke fandtes til Unix, havde under partyet ikke på noget tidspunkt en uptime på over 20 timer. Det er irriterende, at der skal smides brugere af, fordi et server OS ikke er lavet ordentligt, og derfor skal genstartes ved den mindste ændring. Som en helhed kørte partyet rigtig godt, og vi glæder os til at kunne byde folk indenfor til HNP #4.

HNP #3 - Cover konkurrence

Konkurrencen der egentlig gik ud på at lave et cd-cover endte med at blive en regulær billedkonkurrence da ingen deltog med et cd-cover. Her er resulaterne af konkurrencen, samt alle billederne i .jpg format.

  1. Maniacdog
  2. Geekboy
  3. Nigger
  4. Cyber-Bob
  5. Trazz
  6. Zart

HNP #3 - Lydkonkurrence

Der var stor tilslutning til lydkonkurrencen denne gang. 22 deltagere var med. Her ses resultatet af afstemningen.

  • Nr. 1 - Yope - Trib
  • Nr. 2 - Andsør - Techno Fiest
  • Nr. 3 - Thunderchicken - Fry
  • Nr. 3 - Dickmount - Teardown
  • Nr. 5 - E-bola - Untitled
  • Nr. 5 - Geekboy - Dette lys
  • Nr. 5 - Maniacdog - The Sequal
  • Nr. 8 - Arnt - Fjollesangen
  • Nr. 8 - Zart - Hej ko
  • Nr. 8 - Xaracof - Dreamcaster
  • Nr. 8 - Phoenix - Reborn
  • Nr. 8 - Proctor - Do the Lemming
  • Nr. 13 - Anderzzz - Pedo Pan
  • Nr. 13 - DJ Bosh - Going for the food
  • Nr. 13 - Larak - Manden i vort liv
  • Nr. 16 - Locotus - Tranceplant
  • Nr. 16 - Crazy Legs - Flying souls
  • Nr. 16 - Bob Rooney - Rave out of here
  • Nr. 16 - |Fony| - Ravetrip
  • Nr. 16 - Pinhead - World of Pinhead
  • Nr. 16 - Negermads - Shaman
  • Nr. 16 - Nigger - Talsa

HNP #3 - Animationskonkurrence

Resultatet af afstemningen om bedste animation.

  1. Nigger - Narkohandel
  2. Geekboy - Cube Room Logo
  3. Zhiwago - Animeret HNP Logo

HNP #3 - Billeder

Vi samler løbende billeder ind fra folk der var med til HNP #3. Nedenstående er hvad det er blevet til indtil videre. Alle pakkerne er forskellige. Skulle nogen ligge inde med billeder eller video fra HNP #3, så skriv/send endelig til os.

Billeder

  • Pakke 1 (72 Billeder, 4.1 MB) -- Ikke tilgængelig
  • Pakke 2 (67 Billeder, 3.3 MB) -- Ikke tilgængelig

Valid HTML 4.01! Valid CSS!

Designed by Ole Michelsen