[ Forside ] [ HNP Nyheder | Tagwall | Crew | Historie ]

HNP #2


Lokation: Hillerød Handelsskole, Danmark

Afholdt: 29 marts til 1 april 1999

Den anden udgave af Hillerød NetParty blev som det første holdt på Hillerød Handelsskole. Denne gang løb arrangementet over 4 dage, det meste af påskeferien, i tidsrummet fra d. 29 marts til d. 1 april 1999. 150 mennesker havde afsat deres ferie til at sidde indenfor og spille computer, surfe på internettet mm. istedet for at nyde varmen udenfor.

Mandagen startede noget kaotisk, da vores internetforbindelse på 2 Mbit først var oppe at køre kl. 9.58, 2 minutter før start. Folk kom allerede fra om morgenen væltende meget hurtigt, og desværre havde vi regnet galt med strømforbruget, så allerede om eftermidagen havde vi et strømsvigt, der dog kun varede i 2 minutter. Om aftenen da alle var kommet på plads skete det der ikke måtte ske. Det store strømsvigt indtraf. I 30 minutters tid sad alle uden strøm, hvorefter vi så småt kunne begynde at sætte folk på igen, dog uden brug af tilbehør som højtalere, subwoofere etc. Det tog ca. 3 timer inden de sidste fik strøm. I mellemtiden blev der vist film på storskærmen. Om morgenen kom der et hold elektrikere der fik trukket strøm fra en anden bygning, og derefter kørte det hele perfekt.

Vores netværk, som var en blanding af 10 Mbit Cisco/IBM switche og Edimax 100 Mbit hubs, kørte fortrinligt. Specielt switchene kørte som en drøm, med konstante hastigheder på 1.5 Mbyte/s hvilket er yderst acceptabelt for et sådant netværk. 100 Mbit hubs lå generelt på en hastighed der var lidt lavere, grundet den lille interne båndbredde der er i hubs. Vores serverpark som bestod af 5 maskiner kørte uden problemer stort set hele vejen igennem. Alle maskinerne kørte Linux som operativsystem.

Natten mellem tirsdag og onsdag havde vi besøg af et par hackere der var kommet ind i den ene filserver. Da det var så uheldigt at ske om natten, var det svært at få fat i Tele Danmark som stod for internetforbindelsen. Derfor lukkede vi ned for internettet i 3 timer, for at beskytte netværket. Tidligt om morgenen fik Tele Danmark lukket for en port i routeren, og det hele kørte igen.

Til partyet afholdte vi et væld af konkurrencer. De fleste af disse var store successer med mange tilmeldte. Vinderne fik præmier som grafikkkort, lydkort og en scanner. De mere kreative konkurrencer som Lav et logo, Lav et musikstykke og Lav en video/animation havde også mange deltagere der, for de flestes vedkommende, lavede noget folk kunne lide. Videokonkurrencen var lidt af en skuffelse mente de der havde været til andre netparties dog. Der var ikke nogle rigtige 3D-animationer, og videoerne var dårlige, lød kommentarerne. Hermed en opfordring til kreative folk der kan lave en ordentlig animation om at komme til HNP #3. Resultaterne af de kreative konkurrencer kan ses herunder.

HNP #2 - Logo Konkurrence

Resultatet af afstemningen om bedste logo. Billederne kan ses ved at trykke på dem.

  1. Morten Olsen - Billede
  2. Jonatan Fugl Pedersen - Billede
  3. Thomas Berger Rasmussen - Billede
  4. Kasper Sørensen - Billede
  5. Jacob Hansen - Billede
  6. Sebastian Hamilton Jee - Billede
  7. Mikael Lemberg-Pedersen - Billede
  8. Troels Pleimert - Billede
  9. Christian Vind - Billede

HNP #2 - Lydkonkurrence

Resultatet af afstemningen om bedste mp3 stykke. Vi har desværre kun placeringer for stykke nr. 1, 2 og 3. Resten er placeret i alfabetisk orden. Skulle nogen ligge inde med afstemningsresultaterne, vil vi gerne have dem sendt på en af mailadresserne nederst på siden.

  1. Michael Jensen - SuGaR RuSh
  2. Mikael Lemberg-Pedersen - Joydance
  3. Henrik Wils - Irish Boy 99
  4. Peter Caspersen - La Pa BOMBA
  5. Anders Hoppe - Kæphest
  6. Mads Høg Olsen - Guitarduellen
  7. Anders Petersen - Devil
  8. Troels Pleimert - Nothing Sacred
  9. Jesper Højsholt Schläger - MAD
  10. Jakob Svendsen - Chaos

HNP #2 - Animationskonkurrence

Resultatet af afstemningen om bedste Video/animation. Kun nr. 3 og 5 kan hentes.

  1. Samoel Di Wilsleff - Ingen Titel
  2. Troels Pleimert - Animeret HNP Logo
  3. Jonas Larsen - DAintro
  4. Rasmus Valther Jensen - Ingen Titel
  5. Martin Blirup - SS

HNP #2 - Switchkonkurrence

Under HNP #2 udlovede IBM en Ethernet Switch med 16 stk. 10 Mbit porte, samt 2 stk 100 Mbit porte, til en værdi af 7500 kr. Konkurrencen gik ud på at skrive et essay om en af de fire følgende kategorier:

  • Internettets betydning for unges sociale udvikling.
  • Min bedste oplevelse på Internettet.
  • Ludomani på Internettet.
  • Hvilke muligheder giver Internettet den unge iværksætter?

Vinderen af konkurrencen blev Troels Pleimert alias Geekboy. Hans essay kan læses her.

HNP #2 - Billeder

Da der er taget utrolig mange billeder under dette party, har vi valgt ikke at lave links til hver enkelt, men du kan istedet hente nogle zip filer med billederne i. Vi har delt billederne op i 2 pakker af hensyn til folk med små båndbredder.

Valid HTML 4.01! Valid CSS!

Designed by Ole Michelsen